In English     En Francais     In Italiano      In Deutsch

Forsiden       Links        Kontakt

ARV OG SKIFTE I TYSKLAND

- af advokat Sandra Moll Dirscherl

Der er flere danskere, som har slægtninge og familie i Tyskland eller som er tysk gift, og derfor er der flere, som oplever at være indblandet i et skifte i Tyskland.

Hovedreglen er, at hvis afdøde havde sidste bopæl i Tyskland ved døden, skal skiftet foregå i Tyskland, og arven skiftes efter de tyske regler.

I denne artikel vil jeg kort beskrive nogle af de mest almindelige problemstillinger, som en arving i Tyskland møder.

Jeg understreger dog, at de oplysninger, som er indeholdt i denne artikel, er af vejledende karakter, og at det ofte er nødvendigt at involvere en advokat, som har kendskab til de tyske regler i en arvesag, som finder sted i Tyskland.

Ud over deling af den afdødes formue er det ofte nødvendigt at lade en tysk revisor eller en tysk advokat med speciale i skatteret udfærdige en selvangivelse for den arv, som er modtaget, selv om arvingen ikke har bopæl i Tyskland.

1. Hvilken myndighed er kompetent i Tyskland i arvesager:

I princippet er det byrettens skifteretsafdeling (Nachlassgericht beim Amtsgericht) på arveladers sidste bopæl, der har kompetence til at behandle arv efter den afdøde. I denne artikel vil jeg kalde "Nachlassgericht" for Skifteretten for nemheds skyld. I nogle tyske delstater er det notaren, som fungerer som "Nachlassgericht".

Når et dødsfald sker, og den afdøde har efterladt sig en testamentarisk bestemmelse, der er indgivet til skifteretten eller udtages fra depot, åbnes dette officielt af Skifteretten, og arvingerne bliver indkaldt og underrettet automatisk.

2. Afkald på eller accept af arv.

Arvingerne kan give afkald på en arv ved at indgive en erklæring til Skifteretten/notaren. Denne erklæring skal fremsættes for Skifteretten/notaren, som registrerer den, eller indsendes efter attestering af en notar.

En erklæring om accept behøver ikke fremsættes i en bestemt form, og der er ikke behov for anerkendelse af modtagelsen. En overskridelse af fristen for afkald (6 uger fra det tidspunkt, hvor arvingen er blevet underrettet om dødsfaldet af Skifteretten) er tilstrækkelig til at udgøre accept.

Tysk arveret omfatter ingen bestemmelse om accept eller frasigelse af tvangsarv.

Arveafkald medfører, at arvingen ikke hæfter for de forpligtelser, der hvilede på den afdøde.

Hvis en arving vedgår sin arv, træder han retligt set i arveladers sted. Dette betyder, at hun/han også er ansvarlig for gælden og hæfter for betaling heraf med sin formue. 

Arvingerne kan dog begrænse deres hæftelse for afdødes gæld til den såkaldte arvemasse ("Erbmasse"). Det betyder, at afdødes kreditorer ganske vist retter henvendelse til arvingerne med henblik på at få deres krav opfyldt, men arvingens formue forbliver beskyttet mod sådanne krav. Arvingerne kan opnå denne begrænsning af hæftelsen på to måder. De kan enten indgive en ansøgning til Skifteretten for at søge om Skifterettens behandling på kreditorernes vegne, eller de kan anlægge insolvenssag mod boet ved at indgive en anmodning herom til byretten, der kan fungere som Skifteret (Insolvenzgericht).

Er arven ikke tilstrækkelig til at dække omkostningerne ved Skifterettens behandling på kreditorernes vegne eller til at dække omkostningerne ved insolvenssagen mod boet, kan arvingerne stadig få begrænset deres hæftelse. Hvis en kreditor anmelder et krav, kan arvingerne påberåbe sig, at de arvede midler er utilstrækkelige til at opfylde kravet. Arvingerne kan i så fald afvise at opfylde udestående fordringer, for så vidt som arvemassen ikke rækker hertil. Arvingerne skal dog stille det, der er i behold arvemassen, til kreditorernes rådighed.

Såfremt arvingerne kun ønsker at undgå at blive konfronteret med gæld, som de ikke havde regnet med, behøver de blot at indlede en proklamaprocedure (Aufgebotsverfahren), hvorved alle arveladers kreditorer opfordres til at anmelde deres fordringer til Skifteretten inden for en bestemt frist. Anmelder en kreditor ikke sit krav til tiden, må vedkommende nøjes med det, der er tilbage af arvemassen til sidst. Den offentlige proklamaprocedure kan også give arvingerne klarhed over, om der er anledning til at lade arvemassen overgå til offentlig behandling ved at søge om behandling af arvemassen eller om at få arvemassen behandlet som et konkursbo.

3. Behandling ved Skifteretten/notaren

Skifteretten eller notaren udsteder en såkaldt "Erbschein" (arveattest), som indeholder oplysninger om, hvem arvingerne er, omfanget af den pågældendes arveret og eventuelt også bestemmelser om arverækkefølgen eller fuldbyrdelse af testamentet. 

Efter at "Erbschein" er udstedt, er Skifterettens /notarens opgave færdig.

I Tyskland findes begrebet "bo" ikke.

Arven bliver derefter arvingernes fælleseje. Som følge heraf må arvingerne kun i fællesskab disponere over de enkelte aktiver i boet og betale eventuelle afdødes kreditorer. De skal også forvalte boet i fællesskab. Dette skaber ofte større vanskeligheder, især hvis arvingerne bor langt fra hinanden og ikke kan enes. Dette "tvungne fællesskab" er normalt upraktisk, og i princippet kan hver arving anmode om, at fællesskabet opløses ved en såkaldt bodeling. Den vigtigste undtagelse hertil er, når arvelader i sit testamente har bestemt, at arven ikke må deles i en bestemt periode, f.eks. for at gøre det muligt fortsat at kunne drive en familievirksomhed.

Hvis arvelader har udpeget en eksekutor, henhører fordelingen af arvens aktiver under hans opgaver. Hvis ikke, skal arvingerne gøre det selv. Til det formål har de lov til at søge bistand hos en notar. Lykkes det ikke arvingerne at nå frem til en aftale, selv om de har udpeget en notar til at fungere som mellemled, er den eneste tilbageværende mulighed at anlægge sag.

4. Fast ejendom udgør (en del af) arv.

Det er nødvendigt at indsende en anmodning om berigtigelse af tingbogen sammen med dokumentation for, at tingbogens udvisende ikke er korrekt, således at arvingen efter ejeren af en ejendom kan blive indført i tingbogen som ejer. En berigtigelse af tingbogen efter den registrerede ejers død forudsætter under alle omstændigheder, at den, der anmoder herom, har bevis for sin status som arving.

Som grundlag for en berigtigelse af tingbogen kan ansøgeren sædvanligvis bevise sin status som arving ved at fremlægge en "Erbschein".

Hvis arven er baseret på en dødsdisposition i et offentligt dokument (et notartestamente eller en arveaftale), er det tilstrækkeligt at forevise matrikelkontoret (Grundbuchamt) testamentet og den officielle meddelelse om, at testamentet er blevet åbnet.

Hvis en fast ejendom er genstand for et legat, skal der altid fremvises et af en notar udfærdiget dokument, for at ejendommen kan overdrages til legataren, uanset hvilke arveretlige regler, der finder anvendelse. Ved dette dokument attesteres legatarens ret til at overtage ejendomsretten til den faste ejendom.

Andre dokumenter kan også være påkrævet alt efter sagens art. For at f.eks. et handelsselskab kan registreres som arving, skal ansøgerne fremlægge bevis for deres repræsentationsbeføjelse (f.eks. officielt uddrag fra handelsregistret). 

Advokat og avvocato Sandra Moll Dirscherl     CVR: 26977383     E-mail: sam@advokathusetbredgade.dk