In English     En Francais     In Italiano      In Deutsch

Forsiden       Links        Kontakt

Dødsbobehandling i Danmark for danskere bosat i udlandet


af Advokat Sandra Moll Dirscherl:

Dansker i udlandet - dødsfald i Danmark

Flere og flere danskere bosætter sig i udlandet, og det sker, at flere og flere oplever et dødsfald i den nærmeste familie, hvor bobehandlingen foregår i Danmark ifølge de danske regler.

Udfordring af bo i udlandet ved dødsfald og arvesag i Danmark

Det er en udfordring for en arving at være bosat i udlandet og deltage i et skifte, der foregår i Danmark: de fleste har aldrig deltaget i et skifte før og kender hverken procedure eller reglerne ved skifte. Oven i købet er de pårørende tynget af sorg, og på grund af afstanden er de nødt til at uddelegere flere opgaver til en person, der er bosiddende i Danmark.


Vanskeligheder ved forskellige regler i de to lande

Der kan også opstå problemer og konflikter med loven i det land, hvor udlandsdanskeren er bosat, og vanskeligheder vedrørende skattelovgivningen i de forskellige lande – ved overførsel af arv fra Danmark.

Mulige interessekonflikter

Ofte er der ikke en pålidelig person, der kan påtage sig en så stor opgave, og hvis den i Danmark bosiddende person også er arving, kan der opstå interessekonflikter.

Vigtigt at kende regler både i Danmark og land man bor i

Det kræver et godt kendskab til, hvordan dødsboer behandles i Danmark samt viden om det praktiske og juridiske ved selve overdragelsen af dødsboet og afdødes aktiver i udlandet samt eventuelle faldgruber i forhold til skattevæsenet.

Find advokat med kendskab til jura i begge lande

Det er derfor en god ide at kontakte en advokat med kenskab til dødsbobehandling både i Danmark og i det land, hvor danskeren er bosat, således at arvingerne nemt kan få styr på afdødes dødsbo og aktiver i Danmark og evt. i udlandet.


Hvornår skiftes et bo i Danmark?

Der er mange grunde til, at et bo skiftes i Danmark: typisk bor den afdøde i Danmark eller har fast ejendom eller andre aktiver i landet (det kan være en eller flere bankkonti).

Fælles for alle boer er, at boet skal behandles ved skifteretten i den retskreds, hvor den afdøde havde bopæl. Havde den afdøde bopæl i udlandet, og ejede han fast ejendom i Danmark, udpeger Justitsministeriet den skifteret, som har kompetence til at udføre skiftet.

Sker dødsfaldet i Danmark, skal bedemanden kontaktes, og de nærmeste detaljer omkring begravelse og åbning af testamente fastlægges. Bedemanden anmelder dødsfaldet til sognepræsten og skifteretten. Bor arvingen i udlandet, er det en god idé at kontakte advokaten allerede på dette tidspunkt, således at advokaten kan holde forbindelsen og ”trække i trådene” med alle ”aktører” i skiftet fra starten.

Lige så snart folkeregisteret får besked om dødsfaldet, giver det oplysningen videre til den afdødes forsikringsselskab, bank, pensionsselskab, telefonselskab og udlejeren (hvis den afdøde boede til leje). Afdødes PBS-abonnementer skal afmeldes, og eventuelle biblioteksbøger skal tilbageleveres, oveskydende medicin skal leveres tilbage til apoteket med henblik på at blive kasseret.   

Boede den afdøde til leje, skal lejekontrakten ikke opsiges, før indboet er registreret og fordelt til arvingerne eller afhentet. Skal indboet vurderes, kan den advokat, der behandler boet, kontakte skifteretten med henblik på at udpege en syn- og skønsmand, der kan værdisætte indboet. 

 

Møde i skifteretten – privat eller offentligt skifte?

Ved dødsfald indkaldes den eller de personer, der er oplyst som nærmeste pårørende i døds­anmeldelsen til møde i skifteretten. Mødet finder sted ca. fire uger efter dødsfaldet. Advokaten kan møde på arvingernes vegne, og der kan således spares en rejse til Danmark.

Hvis dødsboet har aktiver, og der er enighed blandt arvingerne om behandling af dødsboet, behandles boet som privatskifte. Den advokat, der varetager dødsbobehandlingen, anmoder om, at boet udleveres til privatskifte.

I andre situationer forklarer skifteretten arvingerne om afdødes økonomiske situation og behandling af dødsboet. I disse tilfælde kan boet blive udlagt som boudlæg, begravelsesudlæg, ægtefælleudlæg, uskiftet bo eller bobestyrerbo.


Åbningsstatus og boopgørelse

Den advokat, der varetager dødsbobehandlingen, skal indsende en åbningsstatus ved begyndelsen af boets behandling og en boopgørelse ved boets afslutning. Åbningsstatus indeholder en opgørelse over den afdødes aktiver og passiver pr. dødsdatoen, mens den afsluttende opgørelse indeholder en redegørelse over fordelingen af arv blandt arvingerne samt en opgørelse over de udgifter, som boets behandling har medført. Begge dokumenter sendes til Skifteretten, som videresender oplysningerne til skattevæsenet.

Skal boet behandles som privatskifte, skal åbningsstatus fremsendes til Skifteretten senest 6 måneder efter udlevering af boet.      

Privat skifte skal afsluttes senest 15 måneder efter dødsfaldet. I modsat fald skal boet behandles som bobestyrerbo.


Skat og afgifter

Dødsboet beskattes i Danmark med forskellige takster afhængig af, hvem der arver.

Ved overførsel af midler til udlandet skal man være opmærksom på, hvilke regler der gælder i det land, hvor udlandsdanskeren er bosat for at undgå dobbeltbeskatning eller andre sanktioner.

Reglerne om beskatning af dødsboer i Danmark og i udlandet er meget detaljerede og komplicerede, og det er derfor umuligt at give en oversigt eller rådgivning uden at kende det konkrete tilfælde.

Rådgivning skal nødvendigvis være personlig og ”skræddersyet” til klienten, især af hensyn til de sanktioner, klienter kan blive idømt, og det ansvar, der påhviler advokaten.

Kontakt advokat Sandra Moll Dirscherl for at høre mere om dødsboer i Danmark for danskere bosat i udlandet.
Advokat og avvocato Sandra Moll Dirscherl     CVR: 26977383     E-mail: sam@advokathusetbredgade.dk