In English     En Francais     In Italiano      In Deutsch

Forsiden       Links        Kontakt

Køb af fast ejendom i Grækenland


af Advokat Sandra Moll Dirscherl:
Flere og flere ønsker at købe ejendom i Grækenland og af gode grunde: her stod vuggen for den ældste civilisation i Europa og naturen er enestående, de mange øer spredt i havet udgør et fantastisk landskab.

Hvis man ønsker en ejendom i Grækenland skal man være opmærksom på, at procedure ved købet afviger på væsentlige punkter fra procedure ved køb af ejendom i Danmark.
Køb af ejendom i Grækenland foregår ved en notarforretning og man vil meget ofte behøve assistance fra en dansk advokat som har forbindelse med en lokal kollega og eventuelt også en civilingeniør.

Advokatens opgave består i at kontrollere ejendommens adkomst samt medvirke til udfærdigelse af dokumenterne vedrørende købet (skødet). Advokatens medvirken er obligatorisk, hvis ejendommens pris overstiger et vist beløb (se nedenunder).

Tingbog findes endnu ikke over hele Grækenland, men i alle byer og nogle steder på landet er der registrer over fast ejendom, som sammen dækker hele territoriet, hvor alle ejere er registreret og hvor rettigheder over fast ejendom er noteret. På dette kontor som på græsk hedder Ipothicofilakio, registreres alle overførsler af fast ejendom i det område, som hører under kontoret samt alle panterettigheder, udlæg og tredjemands rettigheder i samme området.

Når retstilstanden er som beskrevet, består kontrollen fra advokatens side i at
fastlægge sammenhængen i ejendommens adkomst ved at gennemgå samtlige registrerede skøder gennem de sidste 20 år, perioden som kræves for at erhverve ejendommen via hævd. Den nævnte kontrol har også til formål at fastslår, at der på ejendommen ikke hviler servitutter, pant eller andre 3. mands rettigheder.

I alle handler med fast ejendom som har en værdi over € 29.347,03 i området Athen/Pireus og € 11.738,81 for resten af landet, skal udfærdigelse af skødet fra notarens side kontrolleres af parternes advokater, som skal underskrive udkast til skøde og deres underskrift skal legaliseres af det græske advokatsamfund.
De samme advokater skal deltage i notarforretningen og underskrive det endelige skøde sammen med notaren.

Det er tilrådeligt at søge bistand fra en ingeniør/arkitekt hvis man ønsker at købe en ubebygget grund hvor man ikke kan være sikker på at man kan opnå byggetilladelse eller i de tilfælde hvor man køber et gammelt hus, eller et hus under opførelse.

Omkostninger:

Ejendomsoverførselsskat

Ejendomsoverførselsskat udgør 9% af købesummen når den ikke overstiger € 15.000,
og 11% for den del af købesummen der overstiger € 15.000. Den samlede skat der betales ved ejendomsoverførsel tillægges yderligere 3% som betales til den kommune hvor ejendommen er beliggende. Det er køberen, der skal betale denne omkostning.


Notaromkostninger

Notaromkostninger betales af køberen og udgør 1,2% af købesummen samt € 500.


Registreringsomkostninger

Registreringsomkostninger ½% af købesummen, betales af køberen.

Diverse omkostninger € 200


Advokatsamfundet

For hver klient som biståes af en græsk advokat ved ejendomshandel, i de tilfælde hvor advokatbistand er obligatorisk, skal der betales et bidrag til advokatsamfundet svarende til 1% af det beløb, som betales i advokathonorar. Udover dette beløb skal man betale € 10 for bekræftelse af advokatens underskrift på skødet.


Advokathonorar

Udover omkostninger til den danske advokat som udgør kr. 15.000, skal køberen betale et honorar til den græske advokat.
Minimum advokathonorar for gennemgang af samtlige dokumenter og skødet udgør 1,5% af ejendommens værdi.


Da beløbene i pkt. 5 og 6 kan variere fra ubetydelige til meget store beløb, er det god advokatskik at advokaten vurderer den samlede indsats i sagen, herunder eventuelle rejser til stedet og aftaler størrelsen af sit honorar med klienten inden han påtager sig sagen.

Omkostninger ved ejendomsmægleren betales af sælgeren. Der findes ikke et fast beløb som sælgeren skal betale til mægleren men et beløb svarende til 2% af købesummen anses for sædvanlig.


Beskatning i tilfælde af videresalg

Ved videresalg inden for de første 5 år skal der betales en skat svarende til 20% af fortjeneste.

I tilfælde af videresalg i perioden mellem 5 og 15 år udgør beskatning af fortjeneste 10%, mens i de tilfælde hvor videresalg foregår efter 15 år men inden 25 år udgør skatten 5% af fortjeneste.

Ved salget efter 25 år er fortjenesten skattefri.


Advokat og avvocato Sandra Moll Dirscherl     CVR: 26977383     E-mail: sam@advokathusetbredgade.dk