Dødsbo og skifteret

Hvor skal skifte finde sted?

Et bo skiftes i Danmark, når den afdøde boede i Danmark ved dødsfaldet eller havde fast ejendom eller anden gods i landet (det kan være en eller flere bankkonti).

Fælles for alle boer er, at boet skal behandles ved skifteretten i den retskreds, hvor den afdøde havde bopæl. Havde den afdøde bopæl i udlandet og ejede han fast ejendom i Danmark vil Justitsministeriet udpege den skifteret, som har kompetence til at udføre skifte.

Hvem skal kontaktes efter dødsfaldet?

Sker dødsfaldet i Danmark, skal bedemanden kontaktes og de nærmere detaljer omkring begravelse og åbning af testamente fastlægges. Bedemanden anmelder dødsfaldet til sognepræsten og skifteretten.

Lige så snart folkeregisteret får besked om dødsfaldet, giver det oplysning videre til den afdødes forsikringsselskab, bank, pensionsselskab, telefonselskab og udlejeren (hvis den afdøde boede til leje). Afdødes PBS abonnementer skal afmeldes og eventuelle biblioteksbøger skal tilbageleveres, oveskydende medicin skal leveres tilbage til apotek med henblik på at blive kasseret.

Lejemålet

Boede den afdøde til leje skal lejekontrakten ikke opsiges, før indboet er registreret og fordelt til arvingerne eller afhentet. Skal indboet vurderes, kan den advokat, der behandler boet, kontakte skifteretten med henblik på at udpege en syn-og skønsmand, der kan værdisætte indboet.

Virksomhed eller forretning

Ejede den afdøde en forretning eller virksomhed, skal denne indgå i boet. Arvingerne skal tage stilling til, om afdødes firma skal fortsætte eller skal sælges. Afdødes revisor skal kontaktes.

Møde i skifteretten – privat eller offentligt skifte?

Ved dødsfald indkaldes den eller de personer, der er oplyst som nærmeste pårørende i dødsanmeldelsen, til møde i skifteretten. Mødet finder sted ca. fire uger efter dødsfaldet. Advokaten kan møde på arvingernes vegne.

Hvis dødsboet har aktiver og der er enighed blandt arvinger om behandling af dødsboet, behandles boet som privatskifte. Den advokat, der varetager dødsbobehandling, anmoder om at boet udleveres til privatskifte.

I andre situationer forklarer skifteretten til arvingerne afdødes økonomiske situation og behandling af dødsboet.

Åbningsstatus og boopgørelse

Den advokat, der varetager dødsbobehandling, skal indsende en åbningsstatus ved begyndelsen af boets behandling og en boopgørelse ved boets afslutning.

Åbningsstatus indeholder en opgørelse over den afdødes aktiver og passiver pr. døsdato, mens den afsluttende opgørelse indeholder en redegørelse over fordeling af arv blandt arvingerne samt en opgørelse over de udgifter, som boets behandling har medført.

Begge dokumenter sendes til Skifteretten, som videresender oplysninger til skat.

Skal boet behandles som privat skifte, skal åbningsstatus fremsendes til Skifteretten senest 6 måneder efter udlevering af boet.

Privat skifte skal afsluttes senest 15 måneder efter dødsfaldet. I modsatfald skal boet behandles som bobestyrer bo.

Skat og afgifter

Dødsboet beskattes med forskellige takster afhængig af, hvem der arver.

Ægtefællen skal ikke betale afgift af arv. Livsarvinger, (dvs. børn, børnebørn), forældre, og samboende i de sidste to år, som er arving ifølge testamente, skal betale en fast boafgift på 15%.

Alle andre, dvs. afdødes søskende, fjerne slægtninge og testamentariske arvinger skal betale den faste boafgift på 15% samt en tillægsboafgift på 25%.